Forsiden VIDEN HVAD NU, HVIS HISTORIEN GENTAGER SIG?

HVAD NU, HVIS HISTORIEN GENTAGER SIG?

OG KOMBINATIONEN AF DEN 4RD. INDUSTRIELLE REVOLUTION OG COP-19 MEDFØRER EN GENTAGELSE AF 1930-KRISEN?

I perioden 1929 og frem til slutningen af 1930 årtiet nåede arbejdsløsheden i mange nationer 25%. Kan verden se frem til en gentagelse?

I det samme årti for hundrede år siden havde verden stået over for den første verdenskrig, spansk influenza, revolutioner, set nye regimer blive dannet og kvinder vinde stemmeretten. Det, vi har tendens til at overse, er den enorme udvikling, der skete i forskellige industrier gennem de første år af årtiet. Det var delvis på grund af opfindelser, der blev drevet af udvikling i tilgængelig elektricitet, dvs. køleskabe, og andre nye arbejdssparende produkter og hjælpemidler, der begynder at arbejde sig ind i samfundene og landene.

I en artikel i Businessweek oktober, der er baseret på Robert Shillers bog Narrative Economics og redigeret af Christina Lindblad, påpeger hun de virkelige forandringer, der skete og førte til det globale finansielle nedbrud i oktober 1929.

Opfindelser og nye maskiner har altid haft tabte arbejdspladser som en konsekvens, men også skabt nye job. Den tro, vi altid har haft, er at nye opfindelser på lang sigt skaber vækst og endnu flere nye jobs; men nettoresultatet er desværre ofte uigennemsigtigt. I begyndelsen af ​​1928 viste en amerikansk undersøgelse en ledighed på 7,4% midt i et økonomisk og industrielt boom. Undersøgelsen gjorde det også klart, at hovedårsagen var teknologisk arbejdsløshed fordi elimineringen af eksisterende jobs (gennem arbejdsbesparende metoder og maskiner) skete meget hurtigere end tilgangen af nye.

Dette var måske ny viden for offentligheden, men i måneder inden dukkede denne information op i forbindelse med en udstilling i Chicago:

”Åbningen af udstillingen i går afslørede, at fremtidens forretningskontor vil være en fabrik, hvor maskiner erstatter det menneskelige element, når robotten (den mekaniske mand) vil være den vigtigste kontoransatte”

Mange af opfindelserne er nu videreudviklet eller forsvundet, men listen er lang.

Verden havde oplevet en kraftig stigning i transportmuligheder blandt andet på grund den enorme og effektive produktion af Ford T biler som var kommet ind på forbrugermarkedet. Med 1½ million biler produceret årligt er Ford måske det bedste eksempel på overproduktion. I slutningen af ​​tiåret var der en general overproduktion af produkter, der ikke kunne absorberes af markederne.

I begyndelsen af ​​1930 årtiet ændrede avisartikler sig fra at reklamere for nye og spændende produkter til at fortælle historier om mennesker, der blev erstattet af opfindelser. Telefoner med drejeskive fjernede omstillings jobs, mammutstålstålfabrikker erstattede stålarbejdere, nye lastesystemer erstattede kularbejdere, maskiner, der fyldte cornflakes i emballage, erstattede folk, der fyldte dem, nye maskiner gravede grøfter, betonblandere lagde og spredte beton på nye veje og mange flere job besparende opfindelser. I 1933 havde USA 25% arbejdsløshed.

Vi ved nu, at ”The New Deal”, der blev implementeret af præsident Roosevelt, den anden verdenskrigs, efterfulgt af Marshall-hjælpen, ændrede det.

Hvorfor kan dette scenario risikere gentage sig?

Vi er midt i en anden bølge af innovationer fra eksploderende udvikling af software, AI, maskinlæring, VR, AR, blockchain, robotter i mange former og med mange muligheder og nye kommunikationsstrukturer.

Vi har oplevet en enorm stigning i forbrug fra en mere og mere velhavende befolkning og hertil faldende fattigdom. I de sidste 3 årtier har vi rejst utroligt meget, købt et enormt antal produkter, eventyr og oplevelser og har indtil nu forventet, at dette fortsætter med endnu mere rigdom for flere mennesker over hele verden.

Cop-19 har ændret verden og bragt frygt til alle. Pludselig er vi tvunget til at erkende muligheden for død og sygdomme. Spredningen af ​​virus har været så hurtig, at vi alle er blevet fanget på den forkerte fod. Vi har lært, at familie kommer først, og lokal social støtte samt hjælp er steget. Lukning af alle de steder og oplevelses centre, hvor vi normalt samles i socialt samvær med andre mennesker, ikke flere fly i luften, begrænsede offentlige tjenester og pres på vores sundhedssystem er nyt og ukendt. Alt dette vil have en kæmpe indflydelse på vores fremtidige adfærd både på kort og langt sigt.

Jeg tror ikke på en stærk tendens mod mere nationalisme. Vi er alle blevet vant til globaliseringen, men den vil aftage, og vi vil opleve mere statsindflydelse. Regeringer vil investere i, tage ejerskab for og kontrol med nøgleområder som sundhedsydelser, medicin, energi, kommunikation og vandforsyning. Vi vil i stigende grad henvende os til staten for hjælp og vejledning snarere end at støtte det frie marked. Denne tendens kan dog true ideen om demokrati, da nogle stater utvivlsomt vil implementere restriktioner i konflikt med menneskerettighederne, såsom personlig frihed (herunder ytringsfrihed) og ret til privatliv.

Kombinationen af ​​færre og faldende antal arbejdspladser, med øget fattigdom til følge, vil have en negativ indflydelse på det globale forbrug. En stor del af landenes befolkning vil være arbejdsløse og fattige. Disse grupper findes allerede og et eksempel er de gule jakker i Frankrig. Vi skal acceptere, at vi som andre flokdyr, vi søger mod fælles tilflugtssteder, når vi er i fare.  Historien har vist os at vi drages mod større eller mindre alternative samfund, f.eks. religiøse, fra mormoner til Amish, og sekter som Moon, Jehovas vidner, Scientology.  Disse grupper vil også påvirke os i tiden fremover, svække demokratiet (se blot Israel og de ortodokses indflydelse) og undergrave kønnenes ligestilling - konsekvensen af ​​koronakrisen vil kaste benzin på bålet.

Hvis der ikke gøres noget (bortset fra nogle kortvarige økonomiske nødpakker i kølvandet på COP-19), tror jeg, at vi i de kommende år vil se at arbejdsløshed (og fattigdom) når de samme niveauer som i de tidlige 1930'ere.

KAN VI GØRE NOGET?

Regeringer, offentlige servicevirksomheder, fagforeninger og private virksomheder skal anerkende denne udvikling og arbejde sammen i forbindelse med tilbagevenden til ​​"normalitet" efter COP-19.  Hvis de evner og magter at gentænke vores verden, strukturer, arbejde og levevis, kan vi måske forsinke eller mindske den kommende krise.

Under finanskrisen og tidligere pandemier stoppede folk med at købe "rart at have" produkter, tjenester, oplevelser, rejser og sparede i stedet op. Dette betød, og vil betyde en vedvarende periode med få investeringsmuligheder og lav rente.

Vi har set mindst 1 vinder; klimaet! De fleste demokratiske regeringer har allerede prioriteret dette område. Forhåbentlig vil det føre til og lette implementering af ​​en ny økonomi og verdensorden.  Vi må alle så sammen om følgende krav:

  • Fortsatte investeringer i forbedring af vores klima og stop for anvendelse af fossile brændstofprodukter.
  • Brug mennesker til at plante nye skove og investere i store projekter (arbejdskrævende), der hjælper os med at kontrollere klima og miljø.
  • Forøg investeringerne i alternativ energi. Ikke kun vedvarende, men også fusion.
  • Reducer den ugentlige arbejdstid og fjern pseudo-arbejde.
  • Indfør borgerløn
  • Gør op med urimelige og utidssvarende faggrænser
  • Konsolidere embedsværket i færre enheder, institutter, råd og styrelser
  • Arbejd med de globale religioner og bl.a. appellere til udbredt fødselskontrol
  • Sørg for ændringer og forbedring af uddannelse både virtuelt og fysisk.
  • Spred formue og opkræv global formueskat
  • Fortsæt investeringer i lavenergi transports muligheder
  • Genopfind landbrug og fødevareproduktion

Hvis vi handler nu (i forbindelse med tilbagevending til ”normalitet” efter COP-19) og starte de ovennævnte områder, kan vi muligvis undgå Armageddon. Hvis vi gør det på en global og demokratisk platform, kan den eventuelle negative virkning af den fjerde industrielle revolution ende med at blive et positivt scenarie.

  • AMMCONSULTING.DK © 2020
  • AMM Consulting - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email om@ammconsulting.dk