Forsiden VIDEN CORONAKRISEN, HVAD KAN DER GØRES OG FREMTID

CORONAKRISEN, HVAD KAN DER GØRES nu OG tiden efter krisen

ARTIKEL SKREVET AF KJELL NORDSTRÖM OG OVERSAT AF OLE MORTENSEN

 Hvad sker der nu, og hvordan påvirker det os?

- Dette er en pandemi, der stopper på alt det, der er sjovt, som at gå på restaurant, mødes i grupper og hænge ud i barer. Nu bliver folk hjemme, og omkostningerne til det der sker nu, vil blive astronomisk høje. Hvad der sker nu, vil ændre din og min opførsel. Det vil ændre, hvordan vi rejser, hvordan vi leger, dyrker sport og hvordan vi socialiserer og omgår hinanden. Vi vil ikke bevæge os med små lette dansetrin eller tage til de store feriesteder fordi tingene nu har ændret sig på en grundlæggende måde. Det gjorde finanskrisen aldrig. Det handlede om et dysfunktionelt finansielt system. Da det på forskellige måder var blevet korrigeret, vendte vores liv tilbage til det normale. Sådan bliver det ikke nu. Vi rejser ikke lige til Bali på yogakurs her og nu, men rejser snarere til Öland eller Haderslev.

Så kan vi forvente at vores rejsemønstre ændres, når vores søgekredse ændres? Vil der komme et opsving for den svenske turistindustri?

- Den svenske turistindustri har nu virkelig fået en meget prominent plads. Turisme i Sverige er en velsignelse for steder, der er ved at blive affolket, men det er en sektor med lav indtjening, der er baseret på penge ind, penge ud og tre procent derimellem. Der er ingen kontanter, der varer i seks måneder, og det kan nu ses. Men vi jan helt sikkert forvente, at vi i langt større grad bevæger os i vores eget hjørne af verden. Ikke nødvendigvis bare i Sverige, men i de nordiske lande og omkring Østersøen.

Hvad har svensk virksomhed brug for nu for at komme tilbage på benene?

- Vi må huske på, at svenske virksomheder i vid udstrækning findes inden for industri, og selvom denne sektor påvirkes, når efterspørgslen falder, vil den langsomt men sikkert komme tilbage. Industrisektoren, som er rygraden i den svenske ”forretning”, bliver ramt hårdt, men de hårdest ramte sektorer, der for alvor mærker denne krise, er serviceindustrierne. Samle-mennesker-i-grupper-branchen er den, der uden tvivl har det sværes lige nu. Og spørgsmålet er, hvor længe, ​​i hvilket omfang og på hvilken måde staten skal støtte dette.

Virksomhederne får mulighed for at låne penge. Er det en god løsning?

Generelt må vi erkende, at hvis du arbejder i en branche, der er baseret på penge ind, penge ud og et par procent derimellem, er det ikke så ”smart” eller klogt at låne penge, der allerede skal betales tilbage næste år. For selvom tingene forbedres og folk begynder at gå på restaurant, vil salget af mad og dyre vine ikke stige. Vi vil så at sige ikke købe og drikke den vin, vi ikke har købt i dag og sidste år. Du kan ikke drive virksomhed på den måde. Og så går ligningen ikke op for mange, når lånet skal betales tilbage

Så hvordan skal støtten se ud?

- Da lån kun er en kortsigtet løsning på problemet er alternativet en pengeoverførsel. Dette bliver helt klart et cirkus for at få dette organiseret, for nu taler vi om at staten giver og fordeler skatteydernes penge. Dette er et klart minefelt at bevæge sig ud i. Derudover er gaver ikke kun en god løsning al den stund at det fordrejer konkurrencen og demotiverer mennesker. Jeg mener, at en mulighed i Sverige er, at staten returnerer arbejdsgiverbidragsskatten minus pensionsbidrag for de sidste fire måneder. Dette ville fungere som en reel indsprøjtning i virksomhederne. Dette skal gælde for alle, da det er ikke muligt at være selektiv – præcist som med børnetilskuddet, som alle der har børn modtager, uden skelen til den private økonomi.

Men som med alle økonomiske handlinger er de kun en del af en helhed, og hvad man starter med i den ene ende, påvirker andre dele i anden ende.

 - Regeringen har det overordnede ansvar og skal tage højde for de mange dele, der tilsammen danner den helhed, som er vores samfund. De skal tage hensyn til sundhedsvæsenets situation, virksomhedernes behov for hjælp, den svenske situation i det hele taget, hvad Nationalbanken siger og hvad det offentlige sundhedsagentur siger. Så det er lettere sagt end gjort bare at spytte forslag ud, men jeg synes, at ideen om at betale arbejdsgiverskatten tilbage er en teknisk gennemførlig løsning, der også ville være en stærk signalgiver. Samtidig er det en handling der kan forstås, er enkel og gennemsigtig som er alpha og omega i kommunikation.

Hvordan ser det bedste case-scenarie ud for den svenske ”forretning” i lyset af det, vi ved i dag?

- Det bedste tilfælde er, at Folkesundhedsstyrelsen lykkes med sit arbejde, så sundhedsvæsenet ikke kollapser. Hvis vi så samtidig kan se frem til en svagere spredning af virusset hen over sommeren, begynder vores samfund langsomt at bevæge sig. Nogle udendørs teatre åbner op, udendørs spisning her og der får livet til at vende tilbage, og vi kan begynde at besøge vores seniorer. Det vil være en stille bevægelse, ikke en eksplosion. Det ville være mærkeligt hvis vi nu begyndte at opføre os som fjolser uden tanke for konsekvenserne. Til efteråret ser vi måske en yderligere normalisering med mennesker, der igen begynder at gå i biografen og teater.

Men vi er de dyr, vi er, og hvis vi har brændt os selv, nærmer vi os ilden kun meget forsigtigt. Vi vil ændre vores opførsel.

Vil der være vindere?

- Eventuelt kan vores planet ses som en vinder, fordi vi alle midlertidigt har mindsket forureningen. Vores reducerede aktivitet gør miljøet til en åbenlys vinder. Jeg tror, ​​vi vil se en styrkelse af statens rolle. Flere og flere mennesker vil ønsker statsejede virksomheder, som ikke må stoppe med deres produktion. Om du ser dette som en forbedring afhænger af hvem du er. Vindere er også dem, der går ind for en vis grad af selvforsyning og ønsker at se en reduceret afhængighed af import. Det hele er spørgsmålet om en idébaseret måde at tænke på og hvor accept af statsejede virksomheder vil stige.

Men selvom vi vil reducere vores søgekredse, ser Kjell Nordström ikke, at nationalisme som idé nødvendigvis vil blomstre.

- Det er slet ikke sikkert, at vi vil lukke grænserne og trække gardinet ned. Jeg tror dog, at globaliseringen vil skrumpe ned til større regionalisering. Samarbejdet i vores hjørne af verden vil blive styrket. Om ikke bare mellem de nordiske lande, så landene omkring Østersøen eller hele EU.

Men det varige er, at vi vil ændre vores opførsel. Både individuelt og socialt.

- Det, der sker nu, rører ved det lille liv. Det handler ikke kun om en økonomisk balance hos en større bank i New York, det handler om din bedstemor og børnenes børnehave. Du glemmer ikke den slags. I de sidste 30 år har vi fløjet rundt i verden med lavprisselskaber og vores forbrug og vores måde at leve på har ikke kendt nogen grænser, men er steget konstant. Måske er denne periode, der føltes som den sikre fremtid, bare en parentes i menneskeheden, og nu vender vi tilbage til det normale. I vores ringhjørne af verden

  • AMMCONSULTING.DK © 2020
  • AMM Consulting - Præstevejen 10A - DK 3230 Græsted - telefon 30343429 Email om@ammconsulting.dk