Oversat Artikel af BTN Amon Cohen
EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) kan lyde kedeligt, men det kan vise sig at være den vigtigste udvikling for travel management i 2023. Man kan argumentere for, at det markerer det tidspunkt, hvor bæredygtighed bliver et obligatorisk, måske endda det dominerende, element i styrede rejse politikker.
CSRD øger i høj grad virksomhedernes byrde til at rapportere om den miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indvirkning af deres aktiviteter (og hvordan klimaforandringer til gengæld påvirker deres forretning – såkaldt dobbelt væsentlighed). Rapporteringen skal også revideres eksternt og omfatte oplysninger om ESG-aktiviteter i virksomhedens forsyningskæde.
Blandt de 1.144 data, som virksomhederne offentligt skal oplyse ved hjælp af de definerede europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, er et afsnit om klimaforandringer, der omfatter en opdeling af “væsentlige” indirekte udledninger. En af de specifikke væsentlige linjeposter er forretningsrejser. For de første obligatoriske oplysninger, der dækker året 2024 og som skal indsendes i 2025, skal virksomhederne angive deres emissioner fra forretningsrejser samt en redegørelse for deres mål for forretningsrejser for 2025, 2030 og 2050 (selvom virksomheder med færre end 750 ansatte kan udelade rapportering af ”scope 3”-emissioner for år 1).
“Der er kun én linje i rapporteringen af emissioner fra forretningsrejser,” siger Spotnanas vicepræsident for strategi og partnerskaber Johnny Thorsen. “Kun ét tal giver mulighed for øjeblikkelig benchmarking af CO2 udledning, så det bliver svært at skjule.”
Vil det lægge pres på virksomhederne for at reducere rejseemissionerne mere kraftigt? “Helt sikkert,” svarer Thorsen. “Du vil blive bedømt på din CO2 intensitet. Virksomhederne vil føle, at de skal være gennemsnitlige eller under gennemsnittet. De vil ikke fremstå som efternølere og vil i stedet sigte mod at være mere CO-effektive med deres forretningsrejser.”
Bruce Bolger, grundlægger af Enterprise Engagement Alliance, en tænketank, der rådgiver virksomheder om interessentengagement, er enig i, at CSRD er et vendepunkt. Investorer og andre interessenter, siger han, “vil kunne foretage store, detaljerede sammenligninger. Dette er en gennemsigtig glasdør på steroider. Virksomhederne kan ikke længere male sig grønne. De skal levere reviderede målinger og forklare. Det vil få massiv betydning i de kommende år.”
Hvis rejseplanlæggere i Storbritannien, USA eller andre ikke-EU-lande tror, at de er immune, bør de tænke igen. CSRD gælder for EU-virksomheder, der opfylder to ud af tre kriterier om mere end 250 ansatte, 40 millioner euro i omsætning eller 20 millioner euro på balancen. Den gælder også for mindre EU-virksomheder, der er børsnoteret, men vigtigt er den også for ikke-EU-virksomheder med en nettoomsætning i EU på over 150 millioner euro.
Men indfangningen af ikke-EU-virksomheder rækker ud over det. “Ja, dette er europæisk lovgivning, men du kan blive bedt om oplysninger, hvis du er en del af en andens værdikæde,” siger Lisa O’Donnell, direktør og CSRD-ansvarlig for PwC’s britiske virksomhed. Derudover tilføjer hun, at CSRD effektivt sætter en standard for ikke-finansiel rapportering, som andre nationale og overnationale lovgivningsmæssige rammer sandsynligvis vil blive tilpasset. Der er ingen vej udenom CSRD, selv for virksomheder, der ikke er blandt de 50.000 virksomheder, som Europa-Kommissionen anslår, vil blive berørt direkte.
Travel Managers skal omfavne CSRD
Bolger siger, at der er stor betydning for rejseansvarlige, som “vil blive mere ansvarlige for de trin, der tages for at udføre organisationens formål, mål og objektiver i forhold til rejsepolitikker.” Men Bolger påpeger, at CSRD også vil hjælpe, da det giver rejseansvarlige “meget mere let tilgængelige oplysninger om større virksomheder for at reducere risiciene ved at støtte leverandører med dårlige menneskerettigheder eller miljømæssige forhold.”
CSRD kunne også hæve de rejseansvarliges status. “Rejseansvarlige vil blive bedt om tal, men de vil også blive spurgt ‘hvordan forbedrer vi vores præstation?’,” siger O’Donnell. “Mange organisationer er meget optaget af datapunkterne, men i alle de samtaler, vi har haft, siger vi ‘Glem ikke, at du fortæller markedet og dine interessenter noget, de ikke har hørt før. Din præstation vil sandsynligvis ikke se god ud til at begynde med.’ Du skal accelerere dine programmer. Jeg mistænker, at det er der, derejseansvarlige vil blive inddraget.”
American Express Global Business Travel’s chef for bæredygtighedsrådgivning, Susan Austin, identificerer CSRD som et vendepunkt af lignende årsager. “Rejseansvarlige vil have mulighed for at oplyse resten af virksomheden og understrege, hvordan deres rejseprogram virkelig hjælper med at gøre grønnere og af karbonisere, hvilket er så vigtigt for medarbejderne,” siger hun.
Endnu er det dog langt fra klart, hvordan rejseansvarlige præcis skal opfylde kernekravet om at levere pålidelige rejseemissionstal. Positivt er det, at Institute of Travel Managements chef for program Kerry Douglas siger, at rejseansvarlige, der allerede har processer på plads til at dele emissionsdata internt, vil være fine, “især de organisationer, der allerede rapporterer om ”scope 3”-emissioner fra forretningsrejser på grund af direktivet om ikke-finansiel rapportering [en mindre ambitiøs forgænger til CSRD, som gælder for cirka 11.700 virksomheder].”
Douglas advarer dog også om forsigtighed. For det første advarer hun om, at EU-medlemsstaterne kan implementere direktivet, og dermed deres rapporteringskrav, forskelligt. For det andet kan mindre virksomheder have svært ved at skabe metode og proces til rapportering. ITM’s bæredygtighedsudvalg udarbejder praktisk vejledning til at hjælpe dem, der har svært ved det.
Men uanset om de er store eller små, har rejseplanlæggere i alle virksomheder grund til at frygte inkonsistens. Hvis Thorsen har ret i, at virksomhedernes dataoplysninger sandsynligvis vil blive sammenlignet grundigt, vil sådanne sammenligninger kun være fair, hvis metoderne er identiske.
Rapporteringsinkonsistens
O’Donnell siger, at CSRD-rapportering skal være “gentagelig, robust og pålidelig”. Endnu ved alle i styret rejse, at det blot ved at bruge forskellige bookings værktøjer f.eks. er muligt at opfylde de tre kriterier og alligevel komme frem til helt forskellige tal.
Som eksempel på tvivlen om konsistens angiver det nuværende udkast til standarder for CSRD, at rapportering bør bruge Greenhouse Gas Protocol for ”scope 3”-emissioner. Imidlertid som et par af de 604 kommentarer om standarderne, der blev indsendt til Europa-Kommissionen sidste måned, bemærkede, tager GHG Protocol ikke højde for den skade, som ikke-CO2-emissioner i højden forårsager. Nogle virksomheder lægger frivilligt en multiplikator til deres rapportering af rejseemissioner for at afspejle denne yderligere skade; andre gør ikke.
BT4Europe, en lobbyorganisation, der repræsenterer mange europæiske rejseledsagerforeninger, sætter sine forhåbninger til standardisering af transportrapportering på et separat EU-initiativ kaldet ”CountEmissions” EU. Men, siger BT4E-formand Patrick Diemer, “vil ”CountEmissions” EU ikke gøre sin standard til et krav. ”DG Move” [Europa-Kommissionens generaldirektorat for mobilitet og transport] vil blot definere standarden. Det forventer dog, at andre lovgivningsmæssige initiativer fra EU vil henvise til standarden, når den er godkendt, og bruges til rapportering, såsom CSRD. Det er efter min mening noget, der vil tage noget tid, før det bliver almindeligt.”
Thorsen og O’Donnell er enige om, at klarhed vil komme langsomt, men til sidst. Lige nu, siger sidstnævnte, er det “meget åbent for fortolkning, hvordan man rapporterer til CSRD. Min forventning er, at standarderne med tiden vil blive mere foreskrivende og fjerne tvetydigheden.”
O’Donnell tilføjer dog, at de nuværende bekymringer over manglen på klarhed ikke bør tage opmærksomheden fra at værdsætte CSRD’s indvirkning på virksomheder og dets potentiale for at sparke den virksomme verden i gang med at tage meningsfuld klimahandling, herunder hvordan den håndterer rejseforbrug. “Årsagen til, at EU gør det, er, at virksomhederne ikke har bevæget sig hurtigt nok,” siger hun. “Europa siger, at det er nødt til at regulere, fordi det er den eneste måde at skabe forandring på. Dette driver gennemsigtighed, og der er ingen måde at skjule sig for det.
“Dette er massive transformationsprojekter, men det vil få folk i gang med den rejse. Selvom rapporteringen ikke er perfekt, driver den forandring.”
