For nylig så jeg et LinkedIn-opslag, der stolt udtalte: “På ethvert givet tidspunkt er der 9.700 fly og 1,2 millioner mennesker i luften.” Det udtalte også, at det ville gøre himlen til det 156. mest folkerige land i verden lige mellem Estland og Østtimor.
Men det, de glemte at tilføje, var, at mens befolkningen i disse 2 lande årligt producerer 12-16 tons CO2 per indbygger, producerede “landet i luften” ca. 843 kilo CO2-emissioner pr. fløjet kilometer pr. passager eller i alt 1,047 millioner ton CO2-emissioner pr. fløjet kilometer.
Tal er nemme at manipulere med, men så læste jeg, at der den 6. juli 2023 var 134.396 kommercielle fly, der aftog og landede, og at tallet, inklusive ikke-kommercielle fly, er 250.831. Vi har endelig indset, at forureningen fra luftfart ikke er omkring 2% af den årlige CO2-udledning, men mere sandsynligt 5%, fordi det meste sker i 10.000 fods højde.
Dette betyder, at vi er på vej til at øge de globale CO2-udledninger med yderligere 30 % sammenlignet med 2022 og 15 % sammenlignet med 2019. Der er meget snak om biobaseret brændstof, elmotorer, CO2-lagring og X-power, men de er alle fugle på taget.
Ifølge International Civil Aviation Organization (ICAO) er luftfarten ansvarlig for ca. 2 % af de globale drivhusgasudledninger. Dette inkluderer kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) og metan (CH4). De fleste luftfartsudledninger stammer fra CO2, som udgør omkring 80 % af det samlede udslip.
ICAO 2020: De globale luftfartsudledninger blev anslået til at være 920 millioner tons CO2. Dette betyder, at vi sandsynligvis vil nå 2 milliarder tons i år, hvis vi ser på flyvningerne. Dette er når du tror på de 2 %, som ICAO nævner, men fordi de fleste udledninger sker i 10.000 fods højde, er skaderne dobbelt så store og vil betyde 4 milliarder tons CO2-udledninger fra luftfarten i 2023.
Ifølge International Energy Agency (IEA) voksede de globale CO2-udledninger fra energirelaterede kilder i 2022 med 0,9 % eller 321 millioner tons, hvilket var en ny rekord på mere end 36,8 milliarder tons. Dette betyder, at luftfarten er ansvarlig for op til 10 %. I 2018 skrev jeg en artikel, hvor min partner og jeg citerede forskere, der hævdede, at luftfarten var ansvarlig for 4-5 %, fordi det meste skete højt i luften. Artiklen finder du HER.
Her er en status
- Luftfart står for omkring 4% af de globale CO2-udledninger, når man tager højde for påvirkningen i stor højde. Udledningerne fra luftfart nåede over 1 milliard tons i 2017.
- Der er ingen afgifter på flybrændstof eller moms på international luftfart i de fleste lande, hvilket effektivt subsidierer og fremmer luftfart.
- ICAO CORSIA-aftalen fra 2016 har som mål at udligne væksten i luftfartsudledninger over 2020-niveauet ved at købe CO2-kreditter. Men den er frivillig indtil 2027 og løser ikke de nuværende udledninger.
- EU’s kvotehandelssystem for luftfart er i øjeblikket sat på pause. Alt i alt er der gjort meget lidt for at dæmme op for væksten i luftfartsudledninger.
- En passagerafgift eller brændstofafgift foreslås som den bedste vej frem for at reducere udledninger og skaffe midler til projekter til udligning. En afgift på omkring $6 pr. passager kunne generere $12 milliarder årligt.
- Afgiften bør afspejle faktorer som flystørrelse, distance, motor efficacy. Den bør opkræves pr. passager af de enkelte landes regeringer.
- Fordelene inkluderer øget bevidsthed, at forureneren betaler, og midler til projekter der udligner udledningerne. Luftfartsafgifter forventes kun at have små effekter på passagerefterspørgslen.
- Regeringerne bliver nødt til at handle hurtigt med at indføre afgifter, før vejrpåvirkningerne fra den ukontrollerede vækst i luftfartsudledninger bliver værre. Industrien vil sandsynligvis protestere i starten.
